|
Næste skoleår i støbeskeen
|
 |
|
PU er i forårsperioden meget ude på skolerne for at holde møde om det kommende skoleårs processer. Dette arbejde gøres både for at sikre, at det som skolerne har behov for, er det som PU bestræber sig på at komme omkring, ligesom skolernes forestillinger om et forløb kan udfordres på en konstruktiv og fremadrettet måde.
Resultatet af formøderne er både udfærdigelse af en kontrakt, ligesom det - som her på Spangsbjergskolen - kan være et "procesdesign i billedform".
|
Omfattende evalueringskultur på Nørremarkskolen
|
 |
|
Evalueringskulturen på Nørremarkskolen er blevet evalueret og resultaterne viser bl.a., at der er stor evalueringsaktivitet og stor systematik i mange af de måder, der evalueres på. Desuden opfatter lærerne og pædagogerne evaluering som en integreret del af deres arbejde. Evalueringen er foretaget af PU's konsulent Jens Paulsen i samarbejde med skolens evalueringsudvalg og var designet som innovativ evaluering, hvilket vil sige, at evalueringen skaber forandringer samtidig med at der evalueres.
Læs evalueringsrapporten her.
|
Udeskoleprisen 2012 går til Esbjerg Kommune
|
 |
|
Hvert forår uddeler foreningen UdeskoleNet en hæderspris til en person eller organisation, der har gjort noget særligt for udeskole i Danmark. Udeskoleprisen 2012 går til Esbjerg Kommune. Udeskoleprisen blev overrakt på UdeskoleNet's 12. møde på Sophienborgskolen i Hillerød den 17. april. Pædagogisk konsulent, Dorte Vind, modtog prisen på vegne af Esbjerg Kommune.
Læs mere her.
|
Det store innovationshold samlet
|
 |
| Både ledere, lærere og pædagoger fra Esbjergs og Fredericias kommunale skolevæsner var samlet for at give og få inspiration til projektet Den Innovative Skole. Der blev sat særligt fokus på de professionelles nye roller i fremtiden og på hvordan man kan skabe nye samarbejder med fx lokalsamfund, erhvervsliv og foreninger. Dagen sydede af aktivitet og nytænkning. |
Videnstrategiens fokus
|
 |
|
Arbejdsgruppen er nået frem til 4 fokusområder, der vil skabe fokus til den videre udformning af strategiplanen for de kommende 3 år.
- Naturvidenskabelige arbejdsmetoder - primært delmål vedr. kompetenceudvikling hos formidlere på alle niveauer.
- Autentiske læringsmiljøer - øge kendskabet til og samarbejdet mellem forskellige læringsmiljøer lokalt og kommunalt, samt øget anvendelse af uformelle læringsmiljøer.
- Talent - og interesseudvikling - etablering af tilbud til børn og unge, øge samarbejde på tværs af institutioner og uformelle læringsmiljøer
- Synlighed - sikre at Videnstrategien er synlig på forskellige niveauer internt og eksternt.
|
Naturfagsmarathon
|
 |
| Der er Naturfagsmarathon fredag den 13. april 2012 mellem kl. 8.30 og 13.30 i Rørkjærhallen. 20 5. og 6. klasser fra kommunens skoler dyster i Natur/Teknik. |
Visuel kommunikation
|
 |
| Pædagogisk Udvikling har sat visuel kommunikation på dagsordenen. Billeder, tegninger, skrifttyper med mere er med til at skabe et stærkt budskab og derfor var Claus Bekker sat til at holde en kursusdag om visuel kommunikation for PU. Det blev en spændende og lærerig dag med mange redskaber, vi som konsulenter kan bruge i vores arbejde. |
Stor IT-succes på Sønderrisskolen
|
 |
|
To 9. klasser på Sønderrisskolen har sat sig det mål, at forbruget af papir skal nedbringes og på sigt allerhelst helt fjernes. Derfor har de satset kraftigt på brug af IT i undervisningen. Pædagogisk Udvikling har evalueret projektet og i evalueringsrapporten fremgår det, at næsten alle involverede elever og lærere har givet helhedsvurderingen "meget positiv".
Eleverne og lærerne er blandt andet glade for projektet, fordi det er nemmere at variere undervisningen i forhold til den enkelte elev og hvad der er aktuelt "lige nu".
Læs hele evalueringsrapporten her.
|
Ole Kyed om talenter
|
 |
| Ole Kyed var oplægsholder på et kursus om talenter i matematik og naturfag. Der var fokus på, hvordan man spotter talenterne og hvilke værktøjer, der kan være egnet til at støtte dem. Herunder gennemgik han også TASC-hjulet, som vi både har i kursuskataloget og i vores proceskatalog. |
Undervisning eller underholdning
|
 |
| Kurset "Underholdning eller undervisning - brug museer i undervisningen" er afsluttet. Som en del af kurset skulle lærere besøge museet med deres egne elever og gøre sig erfaringer med at bruge museer som et undervisningsmiddel. Kurset har resulteret i, at ni lærere arbejder med at udvikle nytænkende undervisningsforløb, som Sydvestjyske Museer får glæde af, og har samtidig givet MUSKO, museet og Pædagogisk Udvikling, Esbjerg Kommune vigtige input til indholdet af det kursus, som er opslået til næste skoleår. |
Fra best practice til next practice
|
 |
| Pædagogisk Udviklingsudvalg (PUU) havde arrangeret en stor videndelingsdag for Esbjerg Kommunale Skolevæsen. Pædagogisk Udvikling var tovholder på dagen, hvor skolerne udvekslede erfaringer og arbejdede med, hvordan hver skole kan bruge den nye viden fremadrettet. Der var oplæg fra en række skoler om deres erfaringer og best practice på inklusionsområdet. Vadehavsskolen fortalte om LP, Nørremarkskolen om Teamsamarbejde, Vittenbergskolen om udskoling, Bakkeskolen om vejledere, Blåbjerggårdskolen om specialpædagogisk praksis og Kvaglundskolen om konflikthåndtering. Evalueringen viste, at langt de fleste deltagere synes, at dagen i høj grad skabte tanker om ny praksis på deres skole. |
PU's proceskatalog er på gaden
|
 |
|
I kataloget har vi den glæde at kunne præsentere de skoleprocesser, som Pædagogisk Udvikling tilbyder i skoleåret 2012/13, enten som proces for en hel skole, en skoles afdeling eller eventuelt for skoler i fællesskab.
Skoleprocesser, beskrevet i proceskataloget, er gratis for skolerne på linje med kursuskatalogets tilbud, og deres fornemste opgave er at hjælpe jer med at gøre en forskel, når I planlægger og gennemfører skoleudvikling!
|
<
|
|